Hånd-/armvibration

Baggrund

EU-direktiv 2002/44/EU fastsætter minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere mod risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår eller kan opstå som følge af eksponering for mekaniske vibrationer.

Vurderingen af vibrationseksponeringen beregnes i forhold til en standardiseret 8 timers daglig eksponeringsværdi A(8). Efter oprettelse af A(8)-værdien bør dette sammenlignes med eksponeringens aktions- og grænseværdier. Idet direktivet fastsætter minimumsforskrifter, er det også vigtigt at kontrollere den gældende lovgivning i de enkelte medlemslande for at finde ud af, om denne lovgivning omfatter strengere eksponeringsværdier.

Afhængigt af den daglige eksponeringsaktionsværdi (EAV) og den daglige eksponeringsgrænseværdi (EGV) har arbejdsgiveren en forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kontrollere vibrationseksponeringen.

Eksponeringsaktionsværdi (EAV)

Når en operatørr udsættes for vibrationseksponering A(8), der overstiger en EAV på 2,5 m/s², skal arbejdsgiveren foretage en risikovurdering af arbejdsgangen og indføre kontrolforanstaltninger. For yderligere oplysninger henvises til direktiv 2002/44/EU og medlemslandenes lovgivning.

Eksponeringsgrænseværdi (EGV)

Under alle omstændigheder må arbejdstagere ikke udsættes for en EGV på mere end (5,0 m/s²).

Anbefalede forholdsregler til at nedbringe vibrationseksponeringen

Brug kun eldrevne lavvibrationsværktøjer. Denne anbefaling kan betragtes som den vigtigste. Vibrationsoplysningerne findes ofte i producentens tekniske oplysninger.

Afkort brugstiden for værktøjet. Da A(8)-værdien er en funktion af både vibrationsværdien og eksponeringstiden, er et alternativ altid at reducere arbejdstiden.

Service og vedligeholdelse af maskinen. Følg producentens anbefalinger. Det er især vigtigt at vedligeholde skæreudstyret og de roterende elementer, der kan komme i ubalance på grund af slitage.

Hånd-/armvibrationseksponeringsberegner

Beregneren er udviklet som en hjælp til at udføre en beregning af vibrationseksponering, som foretages på følgende betingelser:

Tilsvarende vibrationsværdi, ahv,eq. Målt i henhold til ISO 5349-1 eller i henhold til en relevant målestandard baseret på ISO 5349-1 for det specifikke, eldrevne værktøj.

Typisk, daglig eksponeringstid, Texp. Eksponeringstiden er altid mindre end den daglige arbejdstid. For de fleste eldrevne værktøjer udledes estimeringen af Texp af en international undersøgelse (teknisk CEN-rapport - "Retningslinjer for vurdering af eksponering for håndoverførte vibrationer baseret på oplysninger fra maskinproducenter"). For maskintyper, der ikke er taget med i denne rapport, estimeres Texp ud fra tidsstudier. Se tabel 1.

Vurderingen af A(8) er således kun gældende for disse betingelser. Hvis maskinen anvendes til en ikke-standardiseret arbejdssituation eller, hvis eksponeringstiden ikke er relevant, skal vurderingen af A(8) foretages under hensyntagen til disse faktorer.

Brugsanvisning

Beregneren er opdelt i to dele, hvor den venstre side straks fremkommer med hvert enkelt eldrevne værktøjs individuelle A(8)-eksponeringsværdi baseret på 8 timers brugstid.

Højre side er selve beregneren, som beregner hvert enkelt værktøjs partielle eksponering til en evt. brugstid, hvis forskellig fra 8 timer. Hvis arbejdstageren vælger at bruge flere værktøjer i løbet af arbejdsdagen, fremkommer beregneren med deres samlede A(8)-eksponeringsværdier.

Vælg model af eldrevet værktøj. Den valgte models A(8)-værdi og modellens tilsvarende vibrationsværdi ahv,eq vises ved siden af modelfeltet i venstre side. Modelfeltet tilføjer en række for hver model.

For at beregne en ny A(8)-eksponeringsværdi, når der anvendes flere eldrevne værktøjer eller for forskellige brugstider, indtastes blot de angivne værktøjers anslåede, daglige arbejdstider i de hvide felter. Læs resultatet af hvert værktøj i kolonnen: Delvis daglig eksponering. Hvis du anvender flere værktøjer, fremkommer beregneren med værktøjernes samlede A(8)-eksponeringsværdi ved en fuld arbejdsdag i cellen under kolonnen med den delvise, daglige eksponering.

Lysene i bunden ændres i takt med A(8)-værdien.

Grøn - Den daglige vibrationseksponering er under 2,5 m/s².

Gul - Den daglige vibrationseksponering er over eksponeringsaktionsværdien på 2,5 m/s².

Rød - Den daglige vibrationseksponering er over eksponeringsaktionsværdien på 5 m/s².

For at rydde alle celler og starte forfra skal du klikke på knappen "Nulstil formel".

Beregning af eldrevne værktøjer, der ikke er angivet

A(8)-eksponeringsværdien er kendt

Beregneren har desuden to muligheder for at medtage andre hånd-/armvibrerende, eldrevne værktøjer. Den enkleste mulighed er, når værktøjernes nominelle A(8)-eksponeringsværdier er kendt.

Vælg "Andet" i modellisten. Ved at vælge "Andet" anvender beregneren automatisk den typiske vibrationseksponeringstid for den angivne værktøjsgruppe. Se tabel 1.

Rediger navnet i modelfeltet (ikke nødvendigt).

Indtast A(8)-eksponeringsværdien i den tredje kolonne i venstre side. Brug derefter beregneren som beskrevet i afsnittet "Brugsanvisning".

A(8)-eksponeringsværdien er ukendt

Hvis A(8)-eksponeringsværdien er ukendt, skal den tilsvarende vibrationsværdi ahv,eq fastsættes for hvert håndtag. For at fastlægge ahv,eq er vibrationsaccelerationsværdier ahv for hvert håndtag og arbejdsfunktion nødvendige. ahv er kvadratroden af den aritmetiske sum af kvadraterne af vibrationsværdierne ahw målt i tre akser ved håndtaget og skal angives af fabrikanten.

equation 1: ahw = square root of the sum of a²hwx + a²hwy + a²hwz

Den tilsvarende vibrationsværdi ahv,eq er summen af vibrationer i forskellige driftstilstande. Her bruger beregneren ahv sammen med tidssekvenserne for hver driftstilstand ti til at beregne ahv,eq. ahv,eq skal beregnes separat for hver enkelt håndtag. Da det dog kun er det værste håndtags værdi, der anvendes, vil det være den værdi, der indtastes i beregneren. Beregneren fastsætter nu den daglige eksponeringsværdi A(8), som vises i venstre side af beregneren. Beregneren anvender tredje ligning (3) til at fastsætte den daglige eksponering normaliseret til 8 timer A(8) ved hjælp af den tilsvarende vibrationsværdi ahv,eq. og den typiske, daglige eksponeringstid Texp for det specifikke værktøj. Se tabel 1.

Equation 2: ahveq = square root of the sum of 1 divided by T deriva of n by i=1 multipied by a²hvi multiplied by ti

Equation 3: A(8) = ahveq multiplied by square root of Texp divided by 8

Vælg "Andet" i modellisten. Ved at vælge Andet anvender beregneren automatisk den typiske vibrationseksponeringstid for den angivne værktøjsgruppe. Se tabel 1.

Rediger navnet i modelfeltet (ikke nødvendigt).

Indtast det værste (maksimum) håndtags ahv,eq-værdi i den anden kolonne i venstre side af beregneren. Beregneren fastsætter nu den daglige eksponeringsværdi A(8), som vises i den tredje kolonne i venstre side af beregneren.

Tabel 1 - Typiske, daglige eksponeringstider

Typiske, daglige eksponeringstider ved brug af enkelte, eldrevne værktøjer i løbet af en 8-timers arbejdsdag. Fra den tekniske CEN-rapport "Retningslinjer for vurdering af eksponering for håndoverførte vibrationer baseret på oplysninger fra maskinproducenter".

Maskintype

Anvendelsesformål

Typisk eksponeringstid

Kædesave med tophåndtag

Træpleje

2,4 timer

Kædesave til professionelle < 80 cm³

Skovning, landskabspleje

3,7 timer

Kædesave til professionelle > 80 cm³

Tung skovning

3,7 timer

Græstrimning

Landskabspleje

4,0 timer

Buskryddere

Vedligeholdelse af veje, landskabspleje

3,5 timer

Hækkeklippere

Landskabspleje

3,5 timer

Løvblæsere

Kommunalarbejde

3,0 timer

Kantskærere

Landskabspleje

3,0 timer

Skæremaskiner (håndholdte)

Byggeri

1,0 time

Skæremaskiner (på maskinstel)

Byggeri

2,5 timer

Bemærk! De angivne, typiske, daglige eksponeringstider er blevet evalueret ved feltforsøg under repræsentative forhold. I 90 % af alle de undersøgte anvendelsesformål var den daglige eksponeringstid kortere end værdierne i tabellen. Det anslås, at 10 % af de undersøgte anvendelsesformål har længere eksponeringstider. Det er derfor vigtigt, at de specifikke arbejdsopgaver analyseres nøje for at fastslå, om eksponeringstiden er længere.

Tabel 2 - tidssekvenser

Tidssekvenser af driftstilstande for kædesave og andre eldrevne værktøjer er beskrevet i den tekniske CEN-rapport "Retningslinjer for vurdering af eksponering for håndoverførte vibrationer baseret på oplysninger fra maskinproducenter".

Maskintype

Tomgang

Nominel hastighed

Maks. hastighed

Kædesav med tophåndtag

1/3 T

1/3 T

1/3 T

Kædesave til professionelle < 80 cm³

1/3 T

1/3 T

1/3 T

Kædesave til professionelle > 80 cm³

1/2 T

1/2 T

Græstrimmere

1/2 T

1/2 T

Buskryddere

1/2 T

1/2 T

Hækkeklippere

1/5 T

4/5 T

Løvblæsere

1/7 T

6/7 T

Kantskærere

1/2 T

1/2 T

Skæremaskiner (håndholdte)

1/7 T

6/7 T

Skæremaskiner (på maskinstel)

1/7 T

6/7 T