Husqvarna WSC 40: Præcisionsskæring med vægsav og kædesav i ét

15-09-2016

En af de største udfordringer, vi hører fra professionelle i byggebranchen, er let og præcis skæring i snævre områder uden at gå på kompromis med produktiviteten eller resultaten. Det har vi lyttet til, og vi er glade for at præsentere WSC 40 – et unikt tilbehør, der forvandler din Husqvarna vægsav til kædesav.

“WSC 40 gør det muligt at skære præcise hjørner uden at skifte til en håndholdt kapsav. Det giver større fleksibilitet for brugeren”, siger Botilda Hellberg, Global Product Manager Construction Equipment,  Husqvarna Construction Products.

WSC 40's præcision ved skæring i beton og andre byggematerialer er uundværlig, når du har brug for at resultatet bliver pænt og præcist. Den vægmonterede kædesav, med sværd og kæde, er også perfekt til glatskæring, for eksempel når der skæres tæt på gulvet, loftet eller væggen. Du behøver ikke at skifte til en håndholdt kapsav, som det normalt er tilfældet, du kan i stedet blive ved med at arbejde på en mere sikker og mere ergonomisk måde.

“Det er vigtigt, at du fuldender dit arsenal af savningssystemer med WSC 40, hvis du ønsker et allround-system, der fungerer effektivt og præcist til alle typer opgaver – små eller store”, siger Botilda Hellberg. 

Tekniske specifikationer


  • Kædehastighed: 28 m/s (kædespids 34 m/s) 
  • Vægt: 17,8 kg (eksl. klingeskærm) 
  • Maks. skæredybde: 400 mm 
  • Maks. lige skæredybde: 300 mm 
  • Min. skærebredde: 200 mm

De vigtigste fordele ved WSC 40

  • Høj præcision. Brugeren kan nemt save i og rundt om hjørner. Den når ind på virkelig trang plads og i små åbninger, uden det er nødvendigt at skifte til en håndholdt kapsav.
  • Brugeren undgår at save for langt. For  eksempel ved savning af døråbninger.
  • Glatsavning. Håndterer snit tæt på gulvet, loftet eller væggen.
  • Nem håndtering og ergonomisk betjening med kompakt design. Hurtig opsætning ved at udskifte klingeflangen på vægsaven med WSC 40.
  • Modulopbygget. Bruger det samme spor som vægsaven.
  • Effektiv og fleksibel. Med mekanisk parallel bevægelse forbliver udstyret vandret. Kæden arbejder i to retninger.
  • Let kædetilspænding med nem adgang.
  • Stødbeskyttelse Forhindrer skader på udstyr og kæde.
PP 490 system

Press Manager

David Hagström
Acting Vice President Marketing for Husqvarna Construction Products
david.hagstrom@husqvarnagroup.com
+46 (0)31 94 90 08