Husqvarna PG 820 RC giver Formel 1 bane et ansigtsløft

22-08-2016

I slutningen af juli blev en noget anderledes opgave inden for overfladebehandling afsluttet. 5.000 kvadratmeter med tykke lag af maling blev fjernet fra Hockenheimring Formel 1 banen i Tyskland. Vedligeholdelsesteamet på Hockenheimring stod foran en udfordrende opgave. De skulle fjerne gamle reklamepladser fra underlaget på Formel 1 banen.

Det svære var at fjerne det tykke lag af maling, der var lagt på igennem årtier, uden at skade underlaget. Og alt det på et område på 5.000 kvadratmeter. Hockenheimring teamet havde længe ledt efter en hurtig og effektiv løsning, da de endelig fandt den og besluttede sig for at investere i gulvsliberen PG 820 RC.

Teamet havde en helt præcis deadline; de skulle afslutte arbejdet ved udgangen af juli før den store årlige Formel 1 begivenhed "Der große Preis von Deutschland".

Undervisning og support

Husqvarnas tyske ekspert inden for overfladebehandling, Karl-Heinz Butz, underviste Hockenheimring teamet i at betjene maskinen. Han stod også for generel support til hele projektet. "Teamet var opsat på at lære, og fjernstyringen var virkelig en stor fordel ved behandling af et område så stort som dette", siger Karl-Heinz.

Han fortsætter og forklarer "Det tidsinterval, hvor vi havde adgang til arbejde på underlaget, var begrænset. På grund af regelmæssig træning på banen, kunne vi faktisk kun bruge maskinerne mellem kl. 6 og 9 om morgenen. Derfor var det vigtigt, at maskinen var meget effektiv og hurtig. PG 820 RC er begge dele."

Færdig til tiden

Opgaven blev afsluttet til tiden, og teamet var meget tilfreds med resultatet. De vil fortsætte med at bruge deres PG 820 RC på de samme områder igen og igen for at fjerne forskellige reklametekster, der er malet på jorden. De vil også bruge maskinen til at behandle banerne. På den måde kan de justere banen, så den passer til forskellige behov og skabe de rette betingelser til f.eks. dragracing samt Formel 1.
Karl-Heinz Butz giving instructions to the Hockehnheimring team.

Karl-Heinz Butz giver instruktioner til Hockehnheimring-teamet.

Thick lacquer layers needed to be removed around the circuit.
Tykke lag af maling skulle fjernes fra banen.

Press Manager

David Hagström
Acting Vice President Marketing for Husqvarna Construction Products
david.hagstrom@husqvarnagroup.com
+46 (0)31 94 90 08