Diamantwirer, diamantklinger, diamantborekroner og slibesegmenter

Sten, beton og stål er nogle af de hårdeste konstruktionsmaterialer, vi kender. At skære igennem sådanne elementer med maksimal præcision kræver noget, der er endnu hårdere; en diamantskive eller diamantborekrone fra Husqvarna, den førende producent på markedet.

Et diamantværktøj fra Husqvarna er altid det sikre valg. Vi leverer mere end 9 mio. stykker diamantværktøj hvert år fra savklinger, borekroner og wirer til slibeværktøj til specialister, almindelige entreprenører, håndværkere og udlejningsvirksomheder over hele verden.

Det er dog svært at bedømme et diamantværktøjs kvalitet og ydelse ved blot at kigge på det. Og der er meget forskelligt værktøj og mange forskellige mærker at vælge imellem. Dét gør det svært at vide, hvilket værktøj man skal vælge til en bestemt opgave, men læs med her for at forstå, hvorfor Husqvarna kan løse dine udfordringer.

"Nogle gange rammer man armering, men det tager kun et par sekunder,før man er igennem."


Tom Friman, Miljörivarna Stockholm AB, om w 1400 Diagrip serien

Diamantværktøj til alle behov

Hvis du er specialist i betonskæring, og du arbejder fuldtid med store skære- og boreopgaver, har du andre krav til dit diamantværktøj end f.eks. brolæggere og rørlæggere, som kun bruger skære- og boreudstyr fra tid til anden. Husqvarnas diamantværktøj findes med de nedenstående tre forskellige konfigurationer, så du kan finde det bedste værktøj til arbejdet: Guld, Sølv og Bronze.

"Husqvarnas diamantværktøj bliver bare bedre og bedre. ­Især udvalget af klinger som er udviklet til høj ydeevne eller høj skærehastighed".


Gilles Poulet, CMO, Grenoble Frankrig

Guld

Husqvarna Elite Cut klinger, Elite Drill kernebor og Elite Grind segmenter er diamantværktøj til specialentreprenører. De er alle udviklet til intensiv, professionel brug ved specialanvendelser, og garanterer maksimal skærehastighed og slidstyrke ved tunge skære- og boreopgaver.

Sølv

Husqvarna Vari Cut klinger, Vari Drill kernebor og Vari Grind segmenter er diamantværktøj til all-round fagfolk. De er udviklet til professionel brug til forskellige opgaver, og garanterer høj skærehastighed og slidstyrke ved alle former for boring og skæring.

Bronze

Husqvarna Tacti Cut klinger, Tacti Drill kernebor og Tacti Grind segmenter er diamantværktøj til lejlighedsvis anvendelse. Alle produkter garanterer en god balance mellem ydelse og pris til almindelige bore- og skæreopgaver.

En serie klinger til alt fra rør til fliser

Vari Cut er en serie førsteklasses diamantklinger designet til at skære i næsten alt det, en almindelig håndværker kan møde på en arbejdsdag. Du kan skære i rør og stålarmering såvel som i mursten, blokke og betonfliser. Da vi udviklede Vari Cut, brugte vi al vores viden om skæring til at lave den mest optimale klinge for pengene. Husqvarna Vari Cut klinger er det ideelle valg til håndholdt, all-round skæring, gulvsavning og stensavning.
VARI-CUT

“Det har vist sig, at øget skærehastighed og klingelevetid til en lidt højere indgangspris er noget, vores kunder sætter pris på. Vari Cut klingerne har været en fremragende tilføjelse til vores produktudvalg, og de har vist, at valuta for pengene kan være vigtigere end prisen.”


Craig Macfarlane jr., Clayton Block Company

Diamantværktøj til alle konstruktionsopgaver

Sådan virker diamantværktøj

Diamantværktøj 'skærer' ikke ligesom en kniv, det sliber. En metalstruktur låser de enkelte diamanter på plads, så diamantkrystallerne på fronten og siderne af diamantsegmenterne eller kransen eksponeres under skæreprocessen og dermed udfører slibearbejdet. Bag ved samtlige eksponerede diamanter er der et "bindespor", som bidrager til at støtte diamanten.

De eksponerede overfladediamanter ridser materialet og sliber det til et fint pulver, mens indlagte diamanter forbliver under overfladen. Eksponerede diamanter revner eller knækker, når de skærer, og nedbrydes til endnu mindre stykker. I hårde, kompakte materialer knækker diamanterne endnu hurtigere.

Materialet begynder tilmed at slide på metalstrukturen, så nye lag af diamanter der eksponeres, kan fortsætter skæringen. Denne vedvarende slibnings- og slidproces fortsætter, indtil klingen er helt slidt ned. Fra tid til anden kan en lille og ikke-brugbar del af segmenterne eller kransen sidde tilbage.

Tips til omkostningseffektivt værktøj

1. Inden du går i gang

Beslut, hvad der er vigtigt: Værktøjets anskaffelsespris eller udgiften pr. skæreopgave. Et prisbilligt værktøj kan være at foretrække til mindre opgaver og lejlighedsvis anvendelse. Et dyrere værktøj vil faktisk være mindre dyrt til større opgaver og regelmæssig brug, fordi de giver den laveste udgift pr. skæreopgave.

Til store opgaver er den laveste mulige skæreudgift (udgift pr. meter/fod) normalt vigtigere end anskaffelsesprisen. Husqvarna har at gradueringssystem, du kan bruge til at se de forskellige værktøjers ydelsesniveau.

2. Kend dit udstyrs type og effekt

Skal du bruge en kapsav med 5 hk eller en asfaltskærer med 70 hk? Svaret påvirker i høj grad, hvilken klinge du skal vælge. Klingestørrelsen, uanset om du kan bruge våd- eller tørklinger, og de nødvendige omdr./min. til at dreje klingen afhænger alt sammen af udstyret.

3. Korrekt identifikation af, hvad der skal skæres i

Korrekt identifikation af det materiale, der skal skæres i, er den vigtigste faktor, når du skal vælge en klinge. Det har direkte indvirkning på skærehastigheden og klingens levetid. Når du kender materialet, kan du bruge vores oversigt over anbefalet diamantværktøj til at finde det rigtige udstyr.

De fleste klinger fra Husqvarna kan skære i flere forskellige materialer. Klingen bør afpasses til materialet i så høj grad som muligt for at sikre maksimal ydelse (skærehastighed og levetid). Tommelfingerreglen er, at du bør fastlægge, hvilket materiale du oftest skærer i eller for hvilket materiale, optimal klingeydelse er vigtigst.

4. Vælg våd- eller tørskæring

Valget mellem våd- eller tørskæring kan være et spørgsmål om brugerpræference eller opgavekrav. Vådskæring er normalt det foretrukne, fordi der kan skæres dybere, når der anvendes vand til køling. Til flise- og stensave kan der bruges klinger til enten våd- eller tørskæring. Til kapsave er tørklinger mere populære, men de anvendes ofte våde for at holde støvniveauet under kontrol. Vådklinger SKAL anvendes sammen med vand. Tørklinger kan bruges ENTEN tørre ELLER våde afhængigt af opgaven og udstyret.
For en professionel entreprenør er høj tilgængelighed og hurtig levering ofte afgørende for succes. Når du står og har brug for et diamantværktøj eller et kvalificeret råd her og nu, er det nærmeste Husqvarna Service Center kun et telefonopkald væk.

Her finder du kompetente og dedikerede medarbejdere, som kender din branche og forstår dine specifikke betingelser. Mange af vores medarbejdere har selv arbejdet som professionelle fagfolk og er i dag glade for at være praktiske rådgivere. Deres erfaring, viden om branchen, produktkompetencer og indstilling til det at yde service betyder, at du får fremragende support.
Det værktøj eller apparat, du har brug for, er normalt på lager, så det kan leveres med det samme. Der er også et komplet værksted, som både kan servicere dit udstyr, sætte ny spids på dit værktøj og fremstille brugerspecificeret diamantværktøj, hvis du har helt særlige krav.
Hvor kan jeg købe det
FIND EN FORHANDLER I NÆRHEDEN AF DIG
Du vil muligvis være nødt til at acceptere, at browseren bruger din aktuelle position
Du kan finde dine kontakter ved at udføre en søgning ovenfor eller zoome ind på kortet.